Elisabeth og Johannes Glenthøj
Bønner, prædikener, arabiske, persiske, græske og syriske tekster
Opdateret 7. januar 2026
Hymner om Perlen I-V i en foreløbig oversættelse fra syrisk til dansk.
På melodien: 'Hvem kan fatte...?'
1.
En dag
tog jeg, brødre,
en perle,
så deri symboler,
I Rigets sønner,
ikoner og typer
på Majestæten;
den blev en kilde,
hvoraf jeg drak
Sønnens symboler.
Omkvæd:
Velsignet være han,
som med en perle
fremsatte gåder om Riget i det høje!
2.
Brødre, jeg lagde perlen
i min flade hånd
for at undersøge den;
jeg skulle til at kigge på den
fra én vinkel;
den havde 'ansigter'
til alle sider,
Sønnens
ufattelige udforskning,
for han er Lys.
3.
I den gennemsigtige perle
så jeg den Gennemsigtige,
som ikke bevæges,
og i dens renhed
så jeg det store symbol:
vor Herres legeme,
der var klart,
udeleligt:
deri så jeg den udelelige
Sandhed.
4.
Det var Maria,
jeg så deri:
den rene undfangede
Kirken,
og Sønnen i sit skød
er et billede på den sky,
for skyen bar ham,
og symbol på himlen,
hvorfra en dejlig glans
fremstrålede.
5.
Deri så jeg tegn
på Sønnens prøvelser
og sejrskranse.
Jeg så den hjælp, han sender,
såvel som hans overflod,
både i det skjulte
og åbenbart:
Perlen overgik
arken,
som jeg har været besat af!
6.
Deri så jeg de inderste gemakker
uden skygger -
for perlen er lys-datter -
billeder, der taler
uden tunger,
symbolers sang
uden læber,
tavsheds lyre,
som uden lyd
frembragte melodier.
7.
Trompeter hvisker
og torden runger:
'Vær ikke overmodig,
lad det skjulte være,
modtag det, der er åbenlyst tilgængeligt!'
På en blank himmel så jeg
en anderledes regn,
en vandstrøm i mine ører,
som kom den fra en sky,
fuld af prædikener.
8.
Ligesom mannaen,
som dengang alene
fyldte folket
i stedet måltider,
fyldes jeg
med lækkerier
fra perlen -
i stedet for læsninger
og udlægninger
af skrifterne.
om der også er
andre symboler, er svaret:
Perlen har ingen mund,
så jeg kan høre dens tale,
ej heller ører,
så den kan høre min tale.
Skønt du ingen sanser har,
erhverver jeg ved dig
nye sanser!
10.
Havets datter
svarede og sagde til mig:
"Jeg, som er umålelig,
fra det hav,
hvorfra jeg steg op -
stor er den skat
af gåder, der er i mit skød.
Udforsk havet,
men udforsk ikke
havets Herre!
11.
Jeg får øje på dykkere,
der, ikke uden at ræddes,
stiger ned på jagt efter mig
og fra havets dyb
vender tilbage til det tørre land.
Selv et lille øjeblik
tåler de ikke.
Hvem vil trække tiden ud
og granske
Guddommens dyb?
12.
Sønnens bølger
er fulde af hjælp,
men kan også give slag.
Havets bølger
ser naturligvis ikke dig,
for hvis et skib løber på grund,
så slår bølgerne det.
Og hvis det løftes op,
og ikke slås sønder,
så reddes det fra undergang.
13.
I havet druknede
alle ægypterne,
skønt de ikke grundede;
ligeledes blev hebræerne
uden forskning opslugt
på dette tørre land;
og sodomitterne
blev slikket op af ild,
og I -
hvordan skal I bestå?
14.
Over disse rædselsgerninger
bæver fiskene
på havet hos os:
"Har I mon
et hjerte af sten
så I læser disse ting
og glemmer disse ting?
Stor er rædselen,
når Retfærdigheden
helt tier.
15.
Forskning er blandet
med bekendelse;
hvem skal sejre:
duften af lovprisning
eller udgrundelse
med tungen?
Hvilken af dem skal vi lytte til?
Forskning og bøn
fra én og samme mund:
hvem skal vi adlyde?
16.
Tre dage
som nabo til havet
var Jonas på vore vegne;
dyrene i havet
rystede.
Hvem kan flygte
fra Gud?
Jonas gjorde det,
men I har kastet jer
over udgranskningen af Ham!"
II
På samme melodi.
1.
Hvad ligner du?
Din tavshed skal tale
til den, der lytter til dig!
Med tavs mund
tal med os,
for den, der hører
din sagte mumlen -
din gåde råber
tavst
om vor Frelser.
2.
Din moder
er havets jomfru,
skønt det ikke tog hende til hustru;
du faldt ned i hendes skød,
skønt det ikke kendte hende;
du undfangedes deri,
skønt det ikke havde omgang med hende;
jødinder
slår dit forbillede ihjel,
når de sætter dig i øret!
3.
Du er den, som alene
blandt alle ædelsten
er født!
Du ligner
Ordet fra det høje,
som den Højeste
som den eneste har født.
Tilslebede sten derimod
ligner et billede
af de højeste skabninger.
4.
Et mægtigt billede
er den åbenlyse fødsel
fra det usynlige skød:
din undfangelse var klar,
uden sæd;
uden ægteskab
var din rene fødsel,
og uden brødre
din frembringelse,
du enbårne!
5.
Herren havde brødre
og dog ikke brødre,
for han var enbåren.
Ja, du alene
er en mægtig gåde!
For kun deri består
din billedlighed.
I kongekronen
derimod har du jo brødre
såvel som søstre!
6.
Gode segl
såvel som beryler
skal være dine brødre;
og perler er
dine fæller;
guld skal være
en frænde for dig;
kongerne Konge
skal få en krans
af dine venner.
7.
Da du steg op
af havet,
den levende grav,
erhvervede du
denne fagre skare
af brødre, slægtninge
og frænder!
Som hvedekorn på strå,
er også du i kronen
sammen med mange andre!
8.
Ja sandelig,
det er ret,
at gengæld gives dig:
fra det dybe
til det høje
bærer strået
hvede på marken - hvor fagert!
Men du skal bæres
af kongernes overmand
på vognen.
9.
O havdatter,
som forlod havet,
hvori du blev født!
Du steg op på det tørre land,
hvor du var kærkommen!
Folk begærede at fange dig, perle,
og smykkes dermed,
som et barn,
folkene fik kær
og lod sig smykke med.
10.
I gåde og i sandhed
blev Livjatan nedtrådt
af dødelige.
Dykkere klædte sig af
og kom salve på
som et symbol på den Salvede,
stjal dig og kom op igen;
sådan har apostlene revet
sjælen ud af munden
på den Bittervrede.
11.
Din natur ligner
det tavse lam
i dens yndighed;
for dersom nogen gennemborer den,
så tager han den og hænger den
op mod hørelsen,
ligesom Golgatha
sender den al sin overflod
af stråler
ud over dens seere.
12.
I din skønhed er afmalet
Sønnens skønhed,
for han tog lidelse på sig,
naglerne gik igennem ham.
En brod gik igennem dig -
for mennesker gennemborer også dig,
såvel som hans hænder.
Men han, som led, hersker som konge.
Ved din lidelse
er din skønhed blevet stor.
13.
Hvis folk havde haft medlidenhed med dig,
havde de ikke haft dig kær;
for når du har lidt, skal du blive konge.
Simon 'Klippe'
ville skåne Klippen;
for den, der støder ind i den,
slår sig på den.
Fordi Klippen har lidt,
smykker dens skønhed
det høje og det dybe.
III
På samme melodi.
1.
Du skjuler dig ikke
trods din nøgenhed,
du perle!
Man beruses af din kærlighed,
som også købmanden gør,
når han tager dine 'klæder' af,
ikke for at blotte dig,
for din klædning er dit lys,
din dragt er din glans,
du afdækkede!
2.
Du ligner Eva,
som var påklædt
til trods for sin nøgenhed -
forbandet den, der narrede hende,
klædte hende af og efterlod hende sådan.
Slangen kan ikke
tage din herlighed af.
I selve dit billede
klæder kvinder
sig i lys i Eden.
3.
Stærkt funkler
perlerne
fra Etiopien, som skrevet står.[1]
Hvem gav dig
til de sortes land Etiopien?
Han, der gav
folkene lys,
hvis stråler er nået ud
til etiopiere
og indere.
4.
Den troende fra Etiopien
så Filip;
den sorte
kom Lysets Lam imøde
mellem linjerne,
mens han læste højt.
Han blev døbt
og iklædte sig Lyset
og drog
funklende bort.
5.
Han gjorde folk til disciple og lærte dem.
Af sorte
gjorde han hvide,
og sorte
etiopiske kvinder
er blevet Sønnens
perler;
han bragte til sin Fader
en krone, der funklede
af etiopiere.
6.
Dronningen af Saba,
fåret, der kom
til ulveland,
gav Salomon
sandheds-lampen,
som han selv havde blæst ud,
da han blev hedning;
hun blev lys og drog bort,
og de lod sig formørke
efter deres sædvane.
7.
Strålen,
som steg ned sammen med
den salige kvinde
til mørke steder,
bevarede sin udstråling
indtil det øjeblik,
den nye Opgang kom.
Lysstrålen mødte
Morgenrøden
og oplyste stedet.
8.
I havet er der
art efter art,
alenlange er de,
men trods deres størrelse
er de dog meget små.
Ved din lidenhed
vokser din krone,
det er et billede på Sønnen.
For Adam blev stor
ved Sønnens lidenhed.
9.
Din krone hører hovedet til,
din skønhed er for øjet,
dit smykke ørets.
Stig op af havet,
du nabo til det tørre land!
Kom og slå dig ned
nær hørelsen!
Øret elske
Livets Ord,
som det har elsket dig først.
10.
I øret er Ordet,
og udenfor det:
perlen, for øret stråle ved dig,
det gøre dig vis!
Du skal stråle
ved Sandhedsordet -
Bliv dets spejl!
Du skal skue
Ordets skønhed
i din skønhed!
11.
De skal ved dig selv lære,
hvor kostbart
Ordet fra det høje er!
Øreflippen
er et kødtræ,
og du er derpå
som en lysfrugt.
Skal dit symbol
ikke se skødet,
som fødte lyset?
12.
Med dig har Han lignet
Riget,
perle!
Og de fem jomfruer,
som gik ind,
var iklædte
deres lampers lys.
Dig ligner
de lysklare,
o Lysklædte!
13.
Hvem giver
en perle
til tiggerske?
For når hun tager den på,
passer den ikke til hende.
Troen
erhverver hun gratis,
for den passer helt
til alle medlemmer
af mennneskeheden.
14.
End ikke for guld
udskifter en dame
sin perle.
Det er en stor skam,
at du kaster
din perle
i sølet.
Lad os skue
den evige perle
i tidens;
15.
for den er i pung
og på seglring;
og i skatkammeret
uden for døren
er der andre døre
med slåer
og nøgler til.
Din perle
har den Højeste forseglet
som den, der gengælder enhver.
IV
På samme melodi.
1.
Røveren fik
troen i eje -
den som tog ham i eje
og åbnede en dør for ham og satte ham
i Paradis.
Han så i korset
Livets Træ
med frugt,
tog Adams plads
og spiste deraf.
Omkvæd:
Velsignet den, som tror
i lighed med Simon,
som arvede din salighed!
2.
En dåre er den,
som har en tro
med alskens spørgsmål i:
han gnider sig i troen
som i et øje:
fingerens berøring
blænder øjet;
men langt værre end det,
er granskning
for troen.
3.
Sådan også med dykkeren
i forhold til hans perle:
han kan ikke undersøge den.
Over den fryder sig
alle købmænd;
skønt de ikke kan undersøge,
hvornår den er blevet til.
Ikke engang en konge,
som krones med den,
røre ved det spørgsmål.
4.
Fordi dåren Bileam
selv var
et dumt bæst,
talte Gud med ham
igennem æselet.
For han ringeagtede Gud,
som talte med ham.
Sådan skal perlen
og ikke et æsel
holde dig tilbage!
5.
Det folk, som ejede
et hjerte af sten,
revsede Han det med klippen,
for se, klippen
hørte ordene.
Han gjorde den til vidne,
for at den skulle revse ham.
Men I døve
revses idag
af en perle!
6.
Med en svale
og en stork gør Han
menneskene til skamme.
Med en okse,
endog med et æsel gør Han dem til skamme,
Nu er det perlens tur
til at revse;
og fuglene,
både dem, der flyver højt
og dem, der flyver lavt.
7.
Dit lys tager ikke til
eller formindskes ikke,
som månen gør.
Solen, hvis opgang
overgår alt,
se, dens billede er tilstede
i din lidenhed
som et symbol på Sønnen,
hvis ene lysstråle
er stærkere end solens.
8.
En genstand, der har nået sin fylde,
som er blevet fuld af lys -
en sådan er perlen,
og der er ingen kunstner,
der kan stjæle den,
for dens skønhed er dens forsvarsmur
og dens vogter;
den tager aldrig af.
Hvor den er,
er den helt fuldkommen.
9.
Hvis nogen ønsker
at flække dig for at gage
en del af dig,
så ligner du
den ødelæggende tro, der går tilgrunde
hos fornægterne:
de sønderdeler den med vold;
for troen
kan bedre undersøges,
end du kan.
10.
Troen
er en fuldkommen natur,
kan ikke ødelægges.
Den hovmodige
gøres lille af den.
Fornægteren
ødelægges af den,
for den, der jager lyset bort
fra sine øjne,
gøres blind.
11.
Ild og Ånd
lader sig dele,
skønt de er kraftige naturer.
Kun ikke lyset
fra skabningerne
kan deles,
ligesom Skaberen ikke kan.
Men det er ikke goldt,
for det føder
uden at aftage.
12.
Hvis nogen mener,
at du er tilskåret,
tager han meget fejl.
Din natur råber om,
at den ikke er tilvirket
ved kunstfærdighed
som alle andre stene;
i lighed med barnet,
som Skaberkraften
ikke har tilvirket.
13.
Din vægt unddrager sig
sammenligning
med Sønnens vægt.
For din fødsel skete
i det dybe,
Skabersønnens
derimod fra det høje.
Selvom han ligner dig,
ligner han dig dog ikke,
for han ligner sin Fader.
14.
I følge fortællingen
har to skød
født dig.
Ned fra det høje steg
en flydende natur;
op steg fra af havet
et fast legeme.
Ved den anden fødsel
har du vist din kærlighed
til mennesker.
15.
Hænder satte dig fast,
fordi du legemliggjorde dig
for den, der griber ud efter dig.
Du sidder i kronen
som på korset.
Og også i kransen
er du som et sejrstegn.
På øreflipper
er du spredt ud overalt
ligesom ord.
V
På samme melodi.
for intet steg du op af havet
sammen med dykkeren!
Du er i slægt med lyset,
dette synlige,
der af sig selv bryder frem
for menneskene,
en gåde på den Skjulte,
som uden betaling gav
skjult oplysning.
har malet et billede
af dig i farver.
I dig selv er
troen gengivet
med billeder og symboler
som farver,
og i stedet for et billede
formes din Skaber
i dig og i din fremtoning.
Du ånder af
røgelse fra symboler.
Du kan ikke fortæres,
men for dine tilhørere
er du indhyllet i liflig duft.
Du kan ikke drikkes,
men fortællingen om dig
rummer et væld af symboler
frembragt for øret.
hvor lille du end er.
Du, perle,
fylder ingenting;
dine mål og din vægt
er ubetydelige,
men din glans er stor.
Kronen alene kan
der ikke sættes pris på,
og du er sat op i den.
hvor stor du er -
hvor lille du end er,
- hvis han foragter dig,
skal han endog miste dig,
for at han skal blive bebrejdet
sin uvidenhed.
For når han ser dig
i kongens krone,
revses han af dig.
dykker ned
og søger efter dig,
du perle.
Det er ikke konger,
der giver dig til menneskene,
men derimod nøgne mænd,
et sindbillede på fattige,
fiskere
og galilæere.
tøj på, kan ikke
komme til dig,
men nøgne kan,
som nyfødte børn;
deres legemer begraver de
og stiger ned til dig,
og du iler dem imøde og
søger ly hos dem,
fordi de elsker dig så højt!
forkyndte om dig,
havde lommerne gjort det;
dem åbnede fattige fiskere,
fremdrog og viste
en ny art rigdom
blandt købmænd:
mennesker lægger dig
i deres hænder
som livets lægedom.
så din opvækkelse
ved havets bred;
ved søens bred
så sandheds apostle
din Skabers søns
opvækkelse.
Af dig og din Herre
opsmykkes
hav og sø.
fra havets dyb
og tager atter sit tøj på.
Således steg også
Simon 'Klippe'
op af søen
efter sit bad
og tog atter tøj på.
Begge ifører de sig
kærlighed til jer.
opslugt af dig perle,
vil jeg samle mit sind;
fordi jeg har set
dig, vil jeg ligne dig,
thi du er ganske
samlet i dig selv.
Fordi du altid
er én, vil jeg
være én i dig.
samlet for at tilvirke
en krone til Sønnen.
For pletterne
på mine lemmer
modtag min offergave,
ej fordi du havde behov derfor,
men fordi jeg har,
bringer jeg dig den:
Rens mine pletter!
er skabt af perler,
der har talens brug,
af kærlighed sat
sammen, som af guld,
i stedet for bånd
holdt sammen af tro!
I stedet for hænder
bringer den pris op
til den Højeste.