Den nyeste julesalme her er nr. 5, som derfor kommer først!

Julesalme nr. 5 

På melodien: ”Hvem kan sige?”

 

1 Dette er måneden, som bringer alt,

alle glæder: frigivelse af slaver,

ære til de frie, kranse på dørene,

fornøjelse for legemer; og purpur klæder

ifører den sig som en konge i sin kærlighed.

Omkvæd:

Dig være pris, du jomfruens skønne søn!

 

2 Dette er måneden, som bringer alt:

Alle sejre: den sætter ånden i frihed,

gør legemerne til slaver, føder liv

blandt de dødelige, guddommelighed

iklæder den i sin kærlighed menneskeheden.

 

3 I denne måned hviler slaver sig

på måtter, og de frie hviler sig

på tæpper, og konger hviler sig

på persiske tæpper; i krybben lå

universets Herre – for universets skyld.

 

4 Du Betlehem! Kong David

klædte sig i fint hvidt linned; Davids Herre

og Davids søn skjulte sin herlighed

i svøb. Hans svøb

blev en herlighedsklædning for mennesker!

 

15 På denne dag har vor Herre

i ydmyghed udskiftet skam med herlighed,

fordi Adam udskiftede sandheden med uret

i perversion. Den Gode havde medlidenhed med ham.

Hans strålende ord og gerninger sejrede over de perverterede gerninger.

 

6 Lad alle jage kedsomhed væk,

for Majestæten kedede sig ikke

ved at være i skødet i ni måneder

for vor skyld og være tredive

år i Sodoma blandt sindssyge.

 

7 Fordi den Gode så, at menneskeslægten

var fattig og svag, skabte Han fester

som skatkamre, og Han åbnede dem

for de dovne for at festen skulle overtale

de dovne til at rejse sig op for at berige sig.

 

8 Se, Hans fest er som et skatkammer,

som den Førstefødte har åbnet for os.

Kun én hel dag om året åbner Han.

Se skatkammeret! Kom, lad os med udbytte

berige os dermed, indtil man lukker det!

 

9 Velsignet er de årvågne, som plyndrer

livets bytte derfra. Det er en stor skam,

når nogen ser sin nabo bære skatte med ud

mens han selv sidder i skatkammeret

og sover, så han kommer tomhændet ud derfra.

 

10 Lad enhver ved denne fest

bekranse sit hjertes dør, så Helligånden

begærer at komme ind og bo

og helliggøre hjertet For Ånden drager omkring

til alle døre for at se, hvor der er plads.

 

11 Ved denne fest glædes alle døre

og forhæng; alteret glæder sig også

i det hellige tempel, og det gjalder

af glæde fra børnenes munde, så Kristus glæder sig

over sin fest, som hærskarers Herre.

 

12 På Herrens fødselsdag befalede kongen

at holde en folketælling over menneskene,

så de kom i gæld til ham. Der udgik en konge,

som slettede gældsbeviser og underskrev med sit navn

et andet gældsbevis, for at blive vor skyldner.

 

13 Sollyset sejrede og tegnede et hemmeligt tegn

ved de grader, lyset steg. Det er tolv dage siden,

lyset er begyndt at stige, og det er i dag

den trettende, et fuldkomment tegn

på Sønnen og de tolv.

 

14 Moses lukkede et får inde i Nisan

på den tiende dag, et tegn på Sønnen,

som kom ind i skødet og lukkede sig selv inde

på den tiende dag. Han kom ud af skødet

i denne måned, hvor lyset får overmagten.

 

15 Mørket var magtesløst, for at vise,

at Satan er magtesløs. Og sollyset sejrede

for at udråbe, at den Førstefødte havde sejret.

Den mørke og mørket var magtesløse,

og vort Lys sejrede sammen med sollyset.

 

16 Josef elskede Sønnen

som et spædbarn. Han stod til tjeneste for det

som for Gud. Han glædede sig over Ham

som over den Gode. Han drog omsorg for Ham,

som for den Retfærdige. Det er ubegribeligt!

 

17 ”Hvem lod den Højestes Søn

være som min søn? Jeg var jaloux på din mor

og ville sende hende bort. Jeg vidste ikke,

at den store skat var i hendes skød,

som pludselig har beriget mig fattige.

 

18 Kong David var af min slægt

og fik kronen. Stor fornedrelse

opnåede jeg, for i stedet for konge

blev jeg tømrer. Men jeg fik kronen,

for i min favn har jeg kronernes Herre!”

 

19 Med sine toner på glødende tunge

sang Maria en vuggevise for Ham: ”Hvem har givet

mig enlige at undfange og føde

den Ene, som er mange, den lille - og også store,

ganske her hos mig og ganske overalt.

 

20 Den dag, da Gabriel kom ind til mig fattige,

gjorde mig med ét til en fri kvinde og tjenerinde.

Jeg er slave af Hans guddommelighed,

og så er jeg mor til Ham

i Hans menneskelighed, Herre og søn! 

 

21 Med ét er tjenerinden blevet kongedatter

på grund af dig, Kongesøn. Se, den fornedrede kvinde

af Davids hus har på grund af dig,

du Davids søn - se, jordens datter

har nået himlen ved den Himmelske!

 

22 Hvor er jeg dog forundret over, at der ligger

her foran mig et ’gammelt’ spædbarn,

hvis øje er helt rettet mod himlen, samtidig med

at han pludrer løs. Jeg tror,

han taler på sin stille måde med Gud.

 

23 Hvem har dog set et spædbarn, som

har blikket aldeles på alting? Det ligner blikket

fra den, der skaber alle skabninger oventil

og hernede. Hans blik ligner blikket hos Ham,

der har magten over universet.

 

24 Hvordan kan jeg åbne mælkekilden

for dig, som er Kilden? Hvordan kan jeg amme dig,

som giver alle mad fra dit bord?

Hvordan kan jeg svøbe Dig,

som er klædt i lysets stråler?

 

Julesalme nr. 1

1 Herre, denne dag så konger, præster og profeter frem til med glæde,

for på den opfyldtes deres ord og blev alle til virkelighed.[1]

Omkvæd: Priset være du, vor Skabers Søn!

2 For i dag fødte Jomfruen Immanuel i Betlehem;

det ord, Esajas talte, skete i dag.[2]

3 Der fødtes Han, som har tal på folkene i bogen:

den salme, som David sang, fik sin opfyldelse i dag![3]

4 Det ord, Mika talte, er blevet virkelighed i dag,

for en hyrde er udgået fra Efrata, og hans stav vogter sjæle.[4]

5 ”Se, Jakobs ene stjerne går op og en fyrste står frem i Israel”

Den profeti, Bileam udtalte, fandt sin udlægning i dag.[5]

6 Det skjulte Lys steg ned og dets skønhed strålede i dag ud fra et legeme;

den solopgang, som Zakarias talte om, lyser op i Betlehem i dag.[6]

7 Kongerigets Lys brød frem i Efrata, kongernes by;

den velsignelse, Jakob gav, har i dag fundet sin opfyldelse.[7]

8 ”Livets Træ bringer håb” til dødelige;[8]

Salomons skjulte gåde har i dag fundet sin forklaring.

9 I dag er der født et barn, og det er blevet kaldt ”Under”,

For det er et under, at Gud viste sig som et spædbarn.[9]

10 Ånden gav en lignelse gennem ormen, fordi Hans fødsel skete uden ægteskab;

det forbillede, som Hellighedens Ånd formede, fandt sin betydning i dag.

11 ”Han skød op som et rodskud foran Ham”, et rodskud ”af den tørre jord”;[10]

det, som blev sagt i det skjulte, fandt i dag åbenlyst sted.

12 Fordi Kongen var skjult i Juda, stjal Tamar Ham fra hans lænder.

I dag skinnede i al sin glans skønheden udfra Ham, som hun elskede i det skjulte.

13 Ruth lagde sig hos Boaz, fordi hun så livets medicin var skjult i ham.

I dag opfyldtes hendes løfte, for fra hendes sæd fremgik Han, der giver alle liv.

14 Adam lagde skylden på kvinden, som udgik fra ham;

i dag har hun til gengæld født Frelseren til ham.

15 Manden, som aldrig selv blev født, fødte Eva, moderen.

Hvor troværdig er ikke Evas datter, som fødte et barn uden en mand!

16 Den jomfruelige jord fødte jordens hoved, Adam;[11]

i dag fødte en jomfru Himlens hoved, den (anden) Adam.

17 Arons stav blomstrede og det tørre træ blomstrede;

hvad det betyder, er i dag blevet forklaret: det er jomfruskødet, som fødte et barn.

18 Det folk, som holder profeterne for sande, er blevet til skamme,

for hvis vor Frelser ikke var kommet, skal deres ord regnes for usande.

19 Velsignet være den Sande, som kom fra Sandheds Fader;

Han opfyldte de sande profeters ord, så de er fuldendte i deres sandhed.

20 Herre, lad os fra dit skatkammer af rigdommene i dine skrifter fremdrage

navnene på de retfærdige, som længtes efter at se dit komme!

21 Set, som erstattede Abel, så frem til dig, den dræbte Søn,

at du ved mordet på dig at skulle sløve det sværd, Kain havde bragt ind i skaberværket.

22 Noa så de hellige Guds-sønner pludselig blive lystne,

og han ventede på den hellige Søn, som kan gøre de utro hellige.

23 De to brødre, som dækkede Noa til, så frem til at Guds Enbårne

skulle komme og dække den nøgne Adam, som var beruset af hovmod.

24 Sem og Jafet ventede som barmhjertige på, at den barmhjertige Søn

skulle komme og befri Kana’an fra syndens slaveri.

25 Melkisedek så hen til Ham; han, der passede pladsen, så frem til

at se præsteskabets Herre, som skulle rense skabningerne med isop.

26 Lot så beboerne i Sodoma forvende den gode natur;

han så naturernes Herre, som gav overnaturlig hellighed.

27 Aron ventede på Ham - han som så, at hvis hans stav slugte drager,

ville Hans kors opsluge den drage, som havde slugt Adam og Eva.

28 Moses så den opsatte slange, som helbredte basiliskernes bid,

og han så frem til at se Ham, som har helbredt det sår, den gamle slange forvoldte.

29 Moses så, at han alene modtog Guds herlighed,

og ventede på Ham, som med sin lære gjorde mange guddommelige, skulle komme.

30 Spejderen Kaleb kom bærende på en klase på en stang,

han ventede at se Druen, som ville trøste skabningerne med sin vin.

31 Josva,[12]Nuns søn var i forventning til Ham, for han skulle repræsentere styrken i Hans navn;

hvis han er så ophøjet ved Hans navn, hvor meget mere blev han ikke ophøjet ved Hans fødsel!

32 Denne ’Jesus’, som også plukkede og tog nogle af frugterne med sig,

ventede på Livets Træ for at smage den for alle livgivende frugt.

33 Rahab så hen til Ham, for hvis den skarlagensrøde snor

symbolsk frelste hende fra vreden, så smagte hun symbolsk den virkelighed, snoren henviste til.

34 Elias længtes inderligt efter Ham, og uden at se Sønnen på jorden,

troede han og han blev end mere renset, så han kunne stige og se Ham i himlen.

35 Ham så Moses og Elias; den sagtmodige Moses steg op fra det dybe,

og den nidkære Elias kom ned fra det høje, og de så Sønnen midt imellem.

36 De formede et symbol på Hans komme: Moses blev et billede på de døde,

og Elias på de levende, som flyver Ham i møde, når Han kommer.

37 På grund af døden, som de døde havde smagt, gjorde Han dem til de første,

og de sidste, som endnu ikke er ligger i gravene, skal rykkes op for at møde Ham ved enden.

38 Hvem vil bringe mig til standse opregningen af retfærdige, som har ventet på Sønnen?

For min mund er for svag til optælle dem alle.

Efraim opregner helt forfra de gamle fædre og mødres længsel efter Sønnen

39 Mine elskede, bed for mig, så jeg styrkes endnu engang

til igen i endnu en opregning at fremhæve deres indsigt, som jeg bedst kan.

40 Hvem kan prise den Sande Søn, som går op over os som solen,

han, som de retfærdige længtes inderligt efter at se i deres slægter?

41 Adam ventede på Ham, som er kerubernes Herre

og som kunne føre ham ind i paradis og lade ham slå sig ned ved Livstræets grene.

42 Abel længtes efter, at Han skulle komme i hans dage,

så at han i stedet for det lam, han havde ofret, kunne se Guds Lam.

43 Eva så frem til Hans komme, fordi kvinders skam var stor,

og Han ville være i stand til i stedet for blade at iklæde dem den herlighed, de havde mistet.[13]

44 Det tårn, mange byggede på, peger som symbol frem på den Ene,

som steg ned og byggede et tårn, som rager op i himlen.

45 Også arken med dyrene er et forbillede, der peger frem mod vor Herre,

som byggede den hellige kirke, hvori sjæle tager tilflugt.

46 I Pelegs dage blev jorden delt op i halvfjerds tungemål;

han så frem til Ham, som ville dele jorden mellem sin apostle efter tungemål.

47 Den jord som vandfloden druknede kaldte i stilhed på sin Herre;

Han kom ned og åbnede for dåben, hvorved man løftes op til himlen.

48 Set og Enosh og Kenan blev kaldt Guds sønner;

de så hen til Guds Søn, for at de skulle blive Hans brødre af barmhjertighed.

49 Kun lidt under tusind år levede Metusalem;

han pegede frem mod Sønnen, som giver liv, der aldrig har ende, i arv.

50 For deres skyld bad Nåden i skjult form deres Herre

om at komme i deres slægtled og opfylde deres behov.

51 For det er Helligånden, som for deres skyld ved stille meditation i dem

bevæger dem til ved hende at se Frelseren, som de længtes efter.

52 De retfærdiges sjæl fornemmede Sønnen, som er Livets Medicin,

og sjælen længtes brændende efter, at Han skulle komme i dens dage og lade den smage Hans sødme.

53 Enok længtes efter Ham, og uden at have set Sønnen på jorden,

øgedes hans tro og han blev regnet for retfærdig, så han steg op og så Ham i himlen.

54 Hvem vil forkaste nåden? For den gave, som de første

ikke fik på trods af stor anstrengelse, kom frit og kvit til de sidste.

55 Også Lemek ventede på, at den Barmhjertige skulle komme og trøste ham

efter hans møje og hans hænders arbejde og over den jord, som den Retfærdige havde forbandet.

56 Men Lemek så sin søn Noa, hvori Sønnens symboler er formet;

i den fjerne Herres sted trøstede det nære symbol ham.

57 Også Noa længtes inderligt efter at se Ham, for han smagt en af Hans håndsrækninger:

hvis blot Hans symbol passede på dyrene, hvor meget mere frelser Han ikke sjælene?

58 Noa ventede på Ham, for han skønnede, at arken stod stille på grund af Ham;

for hvis Hans symbol reddede på denne måde, hvor meget mere frelser Han ikke i egen person?

59 I Ånden fornemmede Abraham, at Sønnens fødsel var langt borte;

for sin egen del tragtede han efter at se Hans dag.

60 Isak længtes inderligt efter at se Ham, for han havde fået smag for frelsen;

hvis nemlig Hans tegn frelser således, som det skete, hvor meget mere frelste Han ikke, da Han virkelig kom til verden?

Om at våge julenat

61 Vægterne frydede sig i dag, da Han, der våger, kom for at vække os:

Hvem vil sove i denne nat, hvor hele skaberværket er vågent?

62 Fordi Adam med sine synder bragte døds-søvnen indi skaberværket,

steg Han, der våger, ned for at vække os af syndens slummer.

63 Lad os ikke våge natten ud som pengegriske, der spekulerer over deres udlån og renterne deraf;

de våger længe om natten for at tælle formuen og renten.

64 Årvågen og klog er tyven, som graver et skjulested i jorden for sin søvn;

hans årvågenhed handler alene om at forvolde de sovende megen bitter sorg.

65 Også grovæderen våger udelukkende for at kunne spise mere, og så får han ondt i maven.

Hans nattesæde er ham en pine, fordi han ikke holder måde med sin spisen.

66 Også købmanden våger om natten, mens han anstrenger sine fingre

for at tælle og regne ud,

hvor meget rente hans mina har givet, om hans obol har givet dobbelt eller tredobbelt igen.

67 Også den rige våger, for mammon jager søvnen bort;

hans hunde sover, mens han vogter sine skatte mod tyve.

68 Også den travle mand er vågen, hans søvn opsluges af bekymringer;

døden står ved hans pude og dyne, og han våger med iver år ud og år ind.

69 Mine brødre, det er Satan, der lærer os en måde at våge på i stedet for en anden,

for at vi skal sove i forhold til det gode, men være vågne og årvågne i forhold til det onde.

70 Også jøden Iskariot vågede hele natten

og solgte blodet af den Retfærdige, som havde opkøbt hele skaberværket.

71 Mørkets søn, som havde aflagt og kastet Lyset fra sig, iklædte sig mørke,

så solgte tyven sølvets Skaber for sølvpenge.

72 Også farisæerne, mørkets sønner, var oppe hele natten;

de formørkede vågede for at tilsløre det lys, som ikke kan lukkes inde.

73 Våg som lys i denne lyse nat,

for selvom natten er sort, stråler den dog med sin kraft.

74 For den, som stråler ved at våge og bede i mørket,

er klædt i skjult lys i det synlige mørke.

75 Den, der udøver noget slet om dagen, har en opførsel som mørkets søn,

så selvom han er iklædt lys udvendig, er han dog iført mørke indvendig.

76 Mine venner, lad os når vi våger ikke glemme,

at den, som ikke våger på rette måde, våger ikke, som han bør.

77 Den, som ikke våger værdigt, hans årvågenhed er søvn,

og den, som ikke våger i renhed, gør vigilien til dens modsætning.

78 Også den misundeliges vigilie er fuldstændig fyldt af ødelæggelse;

og den form for årvågenhed er en beskæftigelse, som er fyldt af hån og latterliggørelse.

79 Hvis en vrissen person våger, forstyrres hans vigilie af raseri,

og hans er årvågenhed er fyldt af vrede og forbandelser.

80 Hvis den snakkesalige våger, er hans mund en genvej,

nyttig for ødelæggende ånder, men er svært fremkommelig for bønner.

81 Hvis den, der har dømmekraft, våger, vælger han ét af to:

enten sover han sødt eller også våger han på ret måde.

82 Lysklar er den nat, da den Lysklare, som kom for at give os lysklarhed, strålede frem;

lad ikke noget, som kan forstyrre vor årvågenhed, komme til.

83 Lad ørets vej være klar, øjets syn kysk,

hjertets tanke helligt, mundens tale ren.

84 Maria gemte i dag i os surdejen fra Abraham;

lad os altså vise de fattige kærlighed, som Abraham gjorde over for dem, der var i nød.

85 I dag flød osteløbe ned til os fra den barmhjertige Davids hus;

lad enhver vise sin forfølger kærlighed, som Isajs søn gjorde over for Saul.

86 Profeternes friske salt er i dag spredt blandt folkene;

lad os tage den nye smag til os, hvormed det første folk har mistet sin smag.

87 Lad os på denne frelsens dag holde en tale med dømmekraft;

lad os ikke tale om noget overflødigt, for at vi ikke skal være overflødige.

88 Dette er forsoningens nat; lad der ikke blandt os være nogen, som er vred og formørket!

Dette er natten, som stifter frem mellem alle; lad der ikke blandt os være nogen, der truer eller forstyrrer freden!

89 Dette er den Mildes nat; lad ingen blandt os være bitter og hård!

Dette er den Ydmyges nat; lad ingen blandt os være hoven eller opblæst!

90 Lad på denne tilgivelsens dag ingen blandt os gengælde fornærmelser;

lad på denne glædesdag ingen blandt os uddele sorger!

91 Lad os på denne dejlige dag ikke være hidsige,

lad os på denne rolige dag ikke være i ondt lune.

92 Lad ikke den retfærdige i sit stille sind ophøje sig selv

på denne dag, hvor Gud netop kom til syndere.

93 På denne dag, hvor alles Herre kom til sine tjenere,

lad også herrerne bøje sig i kærlighed til deres tjenere.

94 På denne dag, hvor den Rige blev fattig for vor skyld,

lad også den rige have bordfællesskab med den fattige.

95 På denne dag kom der til os en gave, skønt vi ikke havde bedt om den,

så lad os give almisse til dem, der råber og beder os om hjælp.

96 Denne er dagen, hvor døren i det høje åbnede sig for vore bønner,

lad os derfor også åbne dørene for søgende, som var faret vild, men nu igen er søgende.

97 Denne naturernes Herre blev i dag forandret til det, som ikke var Hans natur;

så er det heller ikke svært for os at forandre vor onde vilje.

98 Legemet er bundet i sin natur, for det kan ikke blive større eller mindre;

viljen har magt til at vokse til alle størrelser.

99 I dag sænkede Guddommen sig selv ned i menneskeligheden,

så også menneskeligheden kan smykkes med et aftryk af Guddommen.

[1]Joh. 8,56.

[2]Es. 7,14.

[3]Davids Salme 87,6.

[4]Mika 5,2 (5,1 i den syriske bibel Peshitta).

[5]4. Mos.24,17.

[6]Luk. 1,78.

[7]1. Mos. 49,8-12.

[8]Ordsprogenes Bog 13,12 i den syriske bibel Peshitta. På dansk hedder det: ”...et opfyldt ønske er livets træ.”

[9]Es. 9,5. I Peshitta betragtes ”Under” som et selvstændigt navn.

[10]Es. 53,2 (Peshitta). Er der en afskriverfejl her? For to gange nævnes ”rodskud”. Den syriske bibeloversættelse har: ”Han skød op som et skud/barn foran Ham, et rodskud af den tørre jord”. Jaluda har denne dobbelte betydning af en plantes stikling og barn/spædbarn.

[11]Bogstaveligt ”hoved”, som også bruges af Paulus om manden i forhold til kvinden. risj betyder også ”første” f.eks. i betydning en ledelse, en statsmagt.

[12]Josva hedder på syrisk det samme som Jesus.

[13]Egentlig: ”havde taget af”.

Julesalme nr. 13 - en jule-vuggevise af Efraim Syreren

1 Hebræernes døtre, som sang Jeremias’ klagesange,

har nu stemt i med vuggeviser fra deres skrifter

i stedet for klagesangene i deres bøger

Den skjulte kraft

talte profetisk gennem deres ord.

Omkvæd: Priset være du på din festdag af alt, hvad du har skabt!

2 De tog fat og sagde: I dag

skal Eva i dødsriget glæde sig, for hendes datters søn

steg ned som Livsmedicin for at opvække

sin mors mor. Det velsignede lille barn

knuste hovedet på den slange, som havde såret hende.

3 Dit billede kom til syne i den skønne dreng Isak.

For dig sang Sara en vuggevise,

for hun så, at dine symboler slog sig ned

i hans barndom: ”Du mit løftes søn,

i hvem løfternes Herre er skjult.”

4 Naziræeren Samson formede et symbol på din styrke,

da han sønderrev løven, et billede på døden.

Du sønderriver døden

og fremdrager af dens bitterhed

en velduft af liv for mennesker.

5 Så er der Hannah, som omfavnede Samuel i stedet dig.

For din retfærdighed var skjult i ham,

som sønderrev Agag, sådan som du sønderrev den Onde.

Han græd over Saul,

for også din godhed var afbildet i ham.

6 Hvor er du ydmyg, hvor er du mægtig,

du Barn! Din dom er mægtig,

din kærlighed er sød.

Hvem kan modstå dig? Din Far er i Himlen,

og din mor på jorden. Hvem kan tale om dig?

7 Hvis man undersøger din skjulte natur,

så er han i himlen i Guddommens mægtige skød,

og hvis man vil undersøge dit synlige legeme,

så ligger det og kigger ud

fra Marias lille skød!

8 Forstanden farer vild blandt de ting, der berettes om dig.

Du rige, tæt pakkede skatte er

i din guddommelighed; men i din menneskelighed

ser man noget, der agtes ringe. Hvem kan udforske og røre ved dig,

du store Hav, som lod dig skrumpe og blev lille?

9 Vi kom for at se dig som Gud -

og så er du et menneske! Vi kom for at se dig

som et menneske, så strålede

tegnet på din guddom frem. Hvem kan forstå

dine omskiftende billeder, du Sande?

10 Vi kom for at se den bolig, der blev din

fra Davids hus. Du fik som arv en krybbe i stedet for hans senge,

en hule fik du ud i stedet for hans paladser,

i stedet for hans vogn

kom et gement æsel hen til dig, er det ikke rigtigt?

11 Hvem vil tro på, at du har arvet

Davids trone? Vi kommer hen for at foragte dig

og vende blikket bort fra dig.

Så gav himlen og jorden hernede lyd fra sig.

Da vi var færdige med at foragte dig, knælede vi for dig, du skjulte kraft!

12 Hvor skamløs er du ikke, du nyfødte,

som giver dig selv fuldstændig til enhver.

Enhver, som møder dig, smiler du til.

Enhver du ser, kommer du i møde.

Så hvad er din kærlighed? Som en, der hungrer efter mennesker!

13 Du gør ikke forskel på dine forældre

og fremmede, eller din mor

og tjenestepiger, eller din amme

og prostituerede. Er det din skamløshed

eller din kærlighed, du som er barmhjertig over for enhver?

14 Hvor du dog er i uro, for du giver du helt hen

til den, som ser dig,

rige såvel som fattige.

Du søger ly hos dem, selvom de ikke har indbudt sig!

Hvoraf kommer det, at du hungrer sådan efter mennesker?

15 Hvordan er din kærlighed? For hvis nogen skælder ud,

bliver du ikke vred; hvis nogen råber efter dig,

bliver du ikke forskrækket; hvis nogen bliver rasende på dig,

bliver du ikke ked af det. Mon du er større

end den lov, der regner med gengældelse?

16 Moses var ydmyg, men hård i sin nidkærhed,

for han slog og begik drab.

Ligeledes Elisa: han gav en dreng livet tilbage,

men lod skaren af drenge sønderrive af bjørne.

Hvem er du, unge mand, for din kærlighed er større end profeternes?

17 Ham Hagars søn, som var et vildæsel,

slog ud efter Isak; han bar det stille,

men hans mor blev vred.

Er du et symbol på ham eller er han et billede på dig?

Ligner Isak dig, eller er det mon ham, der ligner dig?