Når troen skabes i vort indre rum

Melodi: Et jævnt og muntert virksomt liv på jord.

1. Når troen skabes i vort indre rum,

blir kærligheden tændt i ånd og hjerte,

for glæden var der ofte før sat bom,

men nu har Gud for Jesu død og smerte

genåbnet døren ind til paradis,

derfor vil vi si’ tak, at vi må være,

Guds børn med udraderet gældsbevis

og lade os af Ham på hænder bære.

2. Hvordan mon troen opstår i os selv?

Et under, som vi næppe kan erkende,

men dog forstår vi sagen ganske vel:

Gud Helligånd kan troen let antænde.

En lille glød kan sætte skov i brand;

således virker Ånden på vort indre:

vi beder Gud med tårer på vor strand

ved Ånden at få alting til at tindre!

3. Gud Helligånd, opvarm os til alt godt,

så varme tårer smelter isens masser,

skab os påny med kærlighed og fred,

giv os din nåde, som til skylden passer.

Tal som til kvinden fyldt af kærlighed

til os, som nu i dag er så forgældet:

”Din tro har frelst dig. Gå nu bort med fred,

din tro har gjort din hele gæld forældet!”

4. Som du begyndte med os ved vor dåb,

bliv ved at virke i os, dine værker,

giv, Herre Helligånd, os altid håb

ved Jesus Kristus, så vi som bersærker

går lystigt og med kraftigt mod til kamp

med lys fra Gud om hele våbendragten;

men kæmp du selv i os mod mørkets damp,

som vil, at vi skal gå i ondskabstakten.

5. Kom os i hu, Guds Ånd, med dine suk,

når vi er tømt for ord til vore bønner,

bed for os, når vi ikke kan et muk

fremsige som Guds døtre og Hans sønner.

Bekymringer, hvoraf vi tit har nok,

kan gennemfryse hjertets nye blade;

men kommer de til os i kæmpeflok,

hjælp os, så de kan ikke rigtig skade!
            Johannes Glenthøj, 2004 , 2005, 2011.
             Lukasevangeliet 7,36-50.