Digt om vintergækker og om at være ler

Melodi: Det dufter lysegrønt af græs.

1. De første vintergækker står

som nye nu derude.

Og som man vandrer om og går,

ses tegn, der kan bebude

en vår på ny

i vores by,

gi’r mod og lyst til livet,

som det af Gud er givet.

2. Velsign os her på denne dag

i kirken og derhjemme,

og lad os for hvert hjerteslag

dig overalt fornemme,

i nødens stund,

ved dag, ved blund,

som freden i vort indre,

når selvet bliver mindre.

3. Det føles godt at være ler,

som du med dine hænder,

gi’r form, som du, vor Skaber, ser,

er bedst, så vi som venner

med dig bli’r eet

i stort og lidt,

tak, at du vil os lære

tålmodigt alt at bære.
Johannes Glenthøj, 2006, 2013.

Digt om fugle, pindsvinet, forår og opstandelsen

Melodi: Det er i dag et vejr, et solskinsvejr.

1. Nu lærer fugle os en takkesang

til pris for Gud af hjertet dagen lang:

Før én bli’r tavs, en anden straks begynder

at synge det, den kan, hør, hvor den nynner

til pris for dig, som gav den lyst til sang!

2. Se, sangere nu leder efter mad

fra busk til busk, fra gren til gren, så glad,

i træers top de indimellem synger,

så lette er de, at de vipper, gynger

og vender os til kærlighed fra had.

3. En rovfugl svæver rundt på himlen blå

og leder efter dyr på må og få;

den finder kun, fordi den altid søger,

sådan som vi i Helligåndens bøger

får næring til at dø og leve på.

4. Et pindsvin vågner op fra vinterhi,

nu er det slut med søvn og inerti.

Vi takker dig, Gud Fader, for naturen,

for knopperne på vej, for duers kurren,

fordi du gi’r os solens energi.

5. En anemone springer op og ud

af gamle blade, i sit fulde skrud.

Ved Herrens magt står mange blomsters hære

i flor, og kan endnu engang os lære

med kærlighed at synge for vor Gud.

6. Dit skaberværk fortæller om din magt,

om det, du har med visdom i det lagt.

Tænk at, hvad intet menneske kan vide,

vor Herre, du engang ved forårstide

stod op af døde, som du havde sagt.

7. Se, størst af alt er solen i dens kraft,

der atter sætter gang i træers saft,

og ud af ægget springer der en unge,

der synger med sin lillebitte tunge

om din opstandelse af grav med kraft.
Johannes Glenthøj. 2006, 2013.

Det er i dag et forårs-solskinsvejr!

1. Det er i dag et forårs-solskinsvejr!

En varme kommer over mark og kær.

Nu glemmer vi så ganske, der var dage,

hvor vi i vinter mismod fik at smage.

Vi takker Skaberen, som vi har kær.

2. Jeg får med ét fornyet sjæl og sind,

for solens lysvæld strømmer til mig ind.

Selv ind igennem husets forsatsrude

fornemmer jeg her vårens glød derude.

Jeg mærker dig, Guds Ånd, nu på min kind!

3. En tro på underfuld opstandelse

fordriver djævelens forbandelse.

Vor Herre Jesus Kristus, Morgenrøden,

optænd nu i os, nyskabt, hjertegløden,

så vi går rundt ved din opstandelse!

4. Den gamle sol har endnu liv i sig,

de forårsstråler danser rundt i leg.

Nu taler sol og stråler og dens varme

om Gud treenig, der os vil omarme

med lys fra Ham, som altid er på vej.

5. Så vil vi glemme vintermørkets tid,

gå ud i dagen frelst fra slangens bid.

Nu stiger lærken op til sky på vinger,

fordi du vil det, og som en budbringer:

Guds Sol steg op, og nu er Åndens tid!
            Johannes Glenthøj, 2004, 2011.

Nu græsser svaner og grågæs sammen

Melodi: En lærke letted.

1. Nu græsser svaner og grågæs sammen

på marker, hvor der er vintersæd,

der er en ro over fjederhammen,

når svaner flyver fra sted til sted.

På dine vinger du bærer mig,

så er jeg aldrig helt væk fra dig,

tak, kære Gud!

2. Når jeg går ud af min lune stue

og driver rundt i det klare vejr,

så ser jeg klart, at på himlens bue

et lys så stort skinner til enhver.

Jeg blændes ganske af lyset hvidt,

som fejer hen over landet frit,

tak, kære Gud!

3. Nu er der krokus i alle haver,

de gule smiler, de lilla ler,

de løg, vi planted rundt i enklaver,

er nu fremspiret og lover mer:

at påskeliljer skal sidenhen

fremstå i haven som påskens ven,

tak, kære Gud!

4. I jorden gror også anemoner;

beskyttelse de af blade får.

Jeg ved, at de under bøgekroner

i maj som dejlige blomster står.

Trods vinters kulde de spired frem,

fra skoven hented jeg nogle hjem,

tak, kære Gud!

5.  Den hårde jord blødes op til grøde,

den varmes op og blir forårsklar,

nu stiger lærken som fra de døde

og fuglens sang mig om hjertet tar.

Du Jesus, Frelser, som for os led,

som lærken steg du fra himlen ned

til vores sted!

6. Hvor dejlig frugtbar, parat og rede

ser mulden ud på en mark i vår,

en dag i marts sættes allerede

kartofler, spirede, år for år.

Således sår du dit Ord i os,

så der blir frugt, al vor synd til trods,

for du er med!

7. Et stille under, man særlig mærker,

når skaberværket blir til på ny,

da mågers flokke det syn forstærker,

for de på furen sig sætter kry.

Da fyldes sindet med tro igen,

på dig, vor Skaber og men’skeven,

som gir os brød!

8. Du er min Frelser, og også broder,

ved hvem alt skabtes, som der er til,

i alt det skabte der ligger koder,

som råber højt op om det, du vil.

Guds forårsvejr, kære Helligånd,

hold sammen på os med stærke bånd

af kærlighed!

                      Johannes Glenthøj. 2004, 2013.