Prædiken om Maximos og Kristus - afskedsgudstjenesten 26. maj 2024

Prædiken til søndag den 26. maj 2024 kl. 11 i Tranebjerg kirke
Trinitatis søndag II
Hvorfor kommer vi i kirken?
For at få hvile fra vores trængsler, kirken som en oase. Tilbede vores Herre, sige ham tak for alt, modtage syndernes forladelse helt konkret i nadveren, hvor Jesus rækker os sig selv i brødet: Dette er mit legeme som gives for jer.
Han rækker os selv i vinen: Dette er den nye pagt i mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse.
Blodet udgød han til sidst til syndernes forladelse.
Ja, det er det. Syndernes forladelse.
Al vor skyld og skam kan vi ikke selv komme af med. Men Jesu blod renser os for al synd. Og han blander sit blod med vores og renser os sådan.
Så kan vi være rolige. Hans liv flyder i os.
Her kommer jeg til tænke på, at der i naturen er et billede på dette.
Det er navlestrengen, der forbinder barnet i moders liv med moderkagen.
Der er tre blodårer i navlestrengen – en til at bringe ilt og næring fra moderkagen til barnet. To andre til at transportere det iltfattige blod væk sammen med affaldsstoffer.
Og så er der en utrolig ting: en slags gelé, der er mellem blodårerne i navlestrengen. Det gør, at lige meget hvor meget barnet slår kolbøtter i moders liv, så klemmes navlestrengens blodårer ikke.
Sådan er det også med vores liv: hvor meget dårligt vi går gjort, så får vi del i Jesus selv og han tager vore affaldsstoffer, vore synder på sig. Vi får hans fuldkomne retfærdighed, og hans tager vore synder bort.
Vi hører livgivende ord. Første profeten Esajas om denne særlige person, der skal komme og blive et lys for hele verden. Som Jesus er blevet det.
Nogen vil spørge, hvorfor vi skal høre fra det gamle testamente. Fordi Jesus er forudsagt der. Skrifterne er som et hologram af tekst – når alt er sagt og gjort, kommer der et billede frem af Jesus Kristus.
Som vi også hører hos Paulus, at Gud havde en plan til frelse fra evighed.
Hvad gik planen ud på? At vi skulle blive Guds børn ved Jesus.
Altså gennem at Jesus skulle komme til verden og være fuldkommen Gud og fuldkommen menneske. Kun sådan kunne han give os barnekår med sig selv hos Gud. Han er Gud eneste ægte Søn, vi er alle adopteret ved Jesu hjælp.
Og barnekår det har vi fået gennem dåben. I dåben har vi fået Helligånden med syndernes forladelse og det evige liv.
Helligånden, som Jesus har sendt til os.
Til at trøste os, til at tugte os, når vi lader livet gå i stykker, styrke os med kraft til med mod at være ved, at Jesus er vores Herre, og at vi følger ham og ingen anden.
Helligånden opvarmer os også til at alt godt, smelter vores selviskhed, så vi rækker ud til andre, Helligånden vælter klipper, vi ikke troede kunne væltes.
For indgangen til Jesu grav er væltet fra, og han lever evigt.
Han kan nu komme til enhver ved sin Ånd.
Gennem bønnen kommer vi i forbindelse med Guds Ånd.
I filmen Gladiator er hovedpersonen generalen Maximus. Den døende kejser Marcus Aurelius vil have, at Maximus skal være kejser efter ham. Men kejserens søn Commodus vil selv være kejser, hører om det og pågriber Maximus. Det lykkes Maximus at undslippe døden. Da han kommer hjem, finder han sin kone og barn myrdet af Commodus’ mænd.
Maximus bliver slave og gladiator og ender med i at kæmpe som gladiator i Roms Colloseum. Han bliver hyldet af folket. Commodus kommer hen til ham og forlanger, at han skal sige, hvad han hedder og tage hjelmen af.
Det gør han til sidst. Da bliver den sidste kamp en kamp på liv og død mellem Maximus og Commodus. De dør begge, men Maximus’ død er Roms befrielse fra en tyran.
Folket oplever en ny frihed.
Sådan er det med Jesus Kristus. Gud holdt ham som en pil i sit kogger (som profeten Esajas siger i det, Elisabeth læste), en pil i sit kogger til midt i tiden og sendte ham så afsted ind i vores verden. Så enormt stærk som Maximus var, Jesus er den stærkeste for evigt. Tag imod ham i hjertet – det er det, jeg har villet sige til jer alle årene som præst. Tag ham ind i hjertet, for han er den stærkeste.
Hvordan: Han er fuldt ud Gud, han er fuldt ud menneske. Det var og er Gud vor Faders helt fantastiske plan sammen med Jesus. Jesus skulle lide med os, lide i sind, i hjertet, på kroppen. Helt til døden.
Maximus er med sin fantastiske styrke og kløgt et billede på Kristus, der har al styrke. Han er fuldkommen eet med Gud Fader, alt er skabt ved ham. Så han er almægtig. Men han tog et legeme, blev menneske, så han nu er fuldt ud Gud og fuldt ud menneske.
Som Gladiator havde myndighed som general for den nordlige romerske hær, har Jesus al magt i himlen og på jorden. Men han lod sig fornedre, blev et menneske. Alt sammen for at frelse og befri verden for syndens lænker, døden og djævelen.
Og det var Guds frelsesplan fra evighed, det her, fortæller Paulus i det, vi hørte fra et af hans breve. Og vi var med i planen. Vi skulle blive Guds børn.

Det var os mennesker, der skulle frelses fra døden ved at Jesus døde og slog døden ihjel.
Jesus kæmpede som Gladiator kamp efter kamp. Mod Djævelen og udfriede mennesker fra onde ånder.
Til sidst var den sidste kamp. I arenaen, ikke i Rom, men i Jerusalem. Han ville kampen. Som Gladiator. Hans modstander var Djævelen selv. Jesus så med længsel frem til øjeblikket, til den kamp, som Gladiator så frem til at kunne nedkæmpe Commodus.
Han så engang et syn af Djævelen, der faldt ned fra himlen – besejret.
Som Gladiator afslørede Jesus i glimt, hvem han egentlig er. De færreste opfattede, at han er Gud selv, som samtidig var menneske. Forståeligt, for det er helt fantastisk. Ja, Jesus ville ikke have hemmeligheden om, hvem han var, ud for tidligt.
Alligevel spørger folk sig undervejs, når de så de undere Jesus gjorde: Hvem er dog han? De var fuldstændig overvældede.
Og da Jesus siger til en lam mand: Dine synder er dig forladt, tænker de lærde: Det kan kun Gud gøre, hvem mener Jesus han da er?
Da Jesus står foran ypperstepræsten, spørger denne ham: Er du Kristus, Guds Søn? Da svarer Jesus lige ud Du sagde det selv. Og taler så i tredje person om sig selv: I skal se Menneskesønnen sidde ved Guds højre hånd og komme i skyerne.
Og den romerske Pontius Pilatus spørger Jesus: Er du jødernes konge? Jesus svarer da: Du siger det selv. Selv der står det og vipper.
Da Jesus hænger på korset, er sejren vundet over døden. For Jesus levede sit menneskeliv uden synd. Og når et menneske gør det, kan han føre alle os andre tilbage til det evige liv i paradis, i himlen.
Vi kan ikke opnå himlen sådan bare knips med fingrene af os selv. Det evige liv er ikke en selvfølge.
Som Jesus siger: Den, der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, kommer overhovedet ikke ind i det.
Men vejen til frihed er åbnet. Igen og igen siger Jesus: Hvem vil slutte sig til mig? Den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og den der nu lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø. Tror I det?
Nogle tvivlede, selv lige før, Jesus forlod dem. Men de tilbad ham alligevel.
Sådan også med os. Vi kan tvivle, det vigtige er at vi alligevel bliver ved med at følge Jesus, være hans elever.
Det er som med fodbold. En kamp uden spillere er ingen kamp. I efterfølgelsen af Jesus kan vi ikke være tilskuere, men er spillere.
Nu er vi med i kampen. Bare ved at følge Jesus. Ved at blive hans disciple. Gør alle folkeslagene til mine disciple. Døb dem og lær dem at holde alt, hvad jeg har befalet jer.
Og dåben – vi fik i dåben Helligånden med døren åbnet til syndernes forladelse og det evige liv.
Helligånden virker i vore hjerter, så vi opmuntres, han trøster os, når vi lider og sørger, han opflammer os til glæde og en dyb fred.