Nu kukker gøgen højt af glæde

Melodi: O havde jeg dog tusind tunger.

1. Nu kukker gøgen højt af glæde,

bebuder forårs gennembrud;

i skov, på mark og i et stræde

udsynger den sin pris til Gud

i flugten, nærmest himmelsk flot,

trods duers kurren gør det godt!

2. En anden fugl genta’r sit stykke

som morgensang fra kronens top

i timevis i rus og lykke

til glædens ro i sjæl og krop,

rødstjerten er opladt af Gud

til sang med mægtigt overskud.

3. Det gjalder højt af skarpe triller,

en vældig takkesang i skjul,

som smelter hjertet og formilder

den, som af nid er ganske gul;

for gærdesmutten gør dig glad,

du synger selv til Gud et kvad!

4. Tornirisk sidder i buskadset

og ordner alle sine fjer,

og når det så er slut med maset,

er fuglen fløjet, og jeg ler,

for, Gud, jeg ser en farvepragt,

det er med vilje ved din magt!

5. En femte fugl fra krattets indre

gi’r prøver på sin fantasi,

der findes fugle, der er mindre,

men dennes sang er som mani,

kærsanger samler fuglesang,

den ene som et kor med klang.

6. Se kobbersnepper søger føde

i mudder, lige nedenfor,

i fjorden er der også grøde,

hvor de med spover sammen går,

de finder dine gaver frem,

som du har her til dem i gem!

7.  I stærekassen høres unger,

de pipper hjælpeløses sang,

de bruger gerne deres lunger,

det er for dem en mægtig trang.

Giv os som dem i skjul din mad

til os på hver en bænkerad!
         Johannes Glenthøj, 2005, 2006, 2011.